Urtemedicin

Urtemedicin

Urtemedicin er blevet praktiseret helt op til 1800-tallet og selv i 1930`erne var 90 % af den anvendte medicin urtemedicin. I 1800-tallet fandt man ud af at isolere stoffer, såsom morfin fra opiumvalmuen og kokain fra kokabusken, og i 1940`erne begyndte man at anvende syntetisk fremstillet antibiotika i stor stil. De sidste 50-60 år er syntetisk fremstillet medicin begyndt at være normen, hvor man udvinder og fremstiller medicin fra dele af en plante og derefter koncentrere det og laver kemiske sammensætninger. Disse syntetiske lægemidler har ofte store bivirkninger, og mange indlagte patienter på sygehusene er indlagt pga. bivirkninger fra medicin. En af de store katastrofer, hvor man fik øjnene op for, hvor store bivirkninger som medicin kunne medføre, var anvendelsen af thalidomid, som blev anvendt til behandling af morgenkvalme hos gravide kvinder, hvilket medførte, at mange børn blev født med voldsomme handicaps.


Da mange af de vestlige kemiske fremstillede lægemidler ikke er i stand til at helbrede kroniske syge mennesker, og det ser ud til at flere og flere mennesker udvikler kroniske sygdomme, er der begyndt at ske en opblomstring af urtemedicin igen. Syge mennesker forsøger at tage sagen i egen hånd og opsøger alternative behandlere samt urteterapeuter for at få hjælp.


I urtemedicin bruger man den hele plante, da alle virkestoffer derved samarbejder og dermed giver en større terapeutisk effekt, i stedet for at isolere enkelte virkestoffer. Laboratorier over hele verden undersøger nu lægeplanter/urter fra hele verdenen for at finde ud af, om de har de virkninger, som overleverede beretninger og skriftligt materiale siger, at de har. Indtil videre er der fundet mange planter, som nu videnskabeligt har fået dokumentation for de helbredende virkninger.  Forskningen gør også, at urteterapeuter nu kan give præcise doser og derved undgå bivirkninger.


Urtemedicin er ved at vinde indpas i dagligdagen igen, og meget urtemedicin bliver solgt som kosttilskud i helsekostforretninger, Matas og alm. dagligvareforretninger. Det bliver solgt som kosttilskud uden vejledning, da det ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen som værende godkendt lægemedicin. Folk får deres viden om urtemedicin via helseblade og dameblade.


Ved behandling med urtemedicin hos en phytoterapeut ser man på det hele menneske, og kortlægger hos den enkelte person faktorer, såsom kost, stress, arbejde, psyke, motion osv. for at finde ud af, om der skal ske nogle ændringer i deres livsstil. Dernæst finder man flere forskellige slags urtemedicin ( da flere arbejder bedre sammen), hvis formål det er at styrke modstandskraften, øge vitaliteten i svækket væv og stimulere kroppens selvhelbredende evner. Dette betyder ikke at antibiotika, hjertemedicin, smertestillende medicin og kirurgi automatisk skal udelukkes som behandlingsmetode.


For det enkelte menneske vil det give en større tilfredshed at få et kendskab og en viden tilbage på urtemedicin. Alle har historier fra deres mødre og bedstemødre med gode råd vedr. eksem (mælkebøtte), forkølelse (timian), sår (aloe vera) og lign., og interessen for at dyrke urtehaver som krydderier til maden er ved at vinde stor indpas. Det at kunne styrke sit immunforsvar via maden er den største tilfredshed, som findes.


Klik på ikonet for at komme til hjemmesiden for Praktiserende Phytoterapeuter.