Posturologi

Posturologi

Posturologi er beskrivelse og behandling af menneskets kropsstilling/positur. Vores bevægelser er bevidste, men vores kropsstilling er ubevidst og er styret af de oplysninger, som hjernen får fra øjnene og fødderne. Derfor hjælper det ikke i længere tid at sige til sig selv: ”Ret dig, hæng ikke med skulderen, hold ikke hovedet skævt, få skuldrene ned på plads og slap af”; osv. Der kan være ændringer i kroppen pga. mekaniske forhold som f.eks. knoglebrud, børnelammelse, sammenfald i ryggen osv., men langt de fleste skævheder i kroppen er muskulære, og disse skævheder kan behandles. De er tit årsag til kroniske, vedvarende og tilbagevendende smerter, såsom hovedpine, rygproblemer, ledsmerter, psykiske problemer osv.


Ved simple test finder man frem til, om patienterne har problemer med øjenspændinger, kæbespændinger eller med fodstillingen, og de behandles derudfra i samarbejde med den enkelte.


Behandlingen af øjenspændinger foregår med øreakupunktur, regulering af briller, øjenøvelser eller med en stærk nordpolsmagnet ved øjet. Behandlingen af foden foretages med en sål, hvori der er lagt en microchip og eller nogle tynde indlæg på et par millimeter, som vil rette foden op i dens naturlige stilling.


I stedet for at behandle symptomer vil man her gå ind og finde årsagen til symptomerne og behandle denne, således at symptomerne forsvinder fremover.